
1.5M
Downloads
246
Episodes
I To The Moons efterfødselssamtaler deler kvinder deres fødselsberetning. En fødsel er en af livets største begivenheder, og hver mandag kan du lytte til en kvinde, der ærligt og modigt fortæller om sin graviditet, fødsel og tiden efter. Værter er To The Moons grundlæggere Bea Fagerholt og Liv Winther.
Episodes

Monday Jun 06, 2022
Molly Egelind om en graviditet med flere forskrækkelser
Monday Jun 06, 2022
Monday Jun 06, 2022
Da skuespiller Molly Egelind bliver gravid anden gang med datteren Wilma, mærker hun hurtigt, at der er tale om en anderledes graviditet end hendes første. Hun er i løbet af sin graviditet indlagt tre gange med blødninger og får også konstateret placenta prævia, og hun indstiller sig derfor til sidst på, at hun skal føde ved kejsersnit. Molly forbereder sig grundigt på sin kejsersnitsfødsel og beslutter, at den skal forgå med sænket klæde, vaginal podning og aromatiske dufte. Men da Wilma kommer til verden, har hun brug for ekstra ilt og bliver overflyttet til neonatalafdelingen. Molly bliver selv kørt på opvågning, og den mere end 4 timers lange adskillelse sætter sig som en skyldfølelse hos hende. Jordemoder Tilde Bøgild er med til at besvare spørgsmål.

Monday May 30, 2022
Monday May 30, 2022
Virksomhedsejer Hong Reese-You er mor til Gaia på 4 og Georg på 2 år, da hun sammen med sin mand beslutter sig for en 3’er. Hong har begge gange født hurtigt og smertefrit, så hun forventer også, at det går stærkt tredje gang. Det er en underholdende og spændende efterfødselssamtale, hvor vi især skal høre om tiden efter fødslen af Athena, hvor Hongs mor, som er fløjet til Danmark fra Kina, passer, plejer og mader Hong ud fra kinesiske ritualer og principper om de første 40 dage, så Hong kan komme sig hurtigt, imens hun ligger i barselssengen og får amningen godt i gang. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.

Monday May 23, 2022
Josephine Kuhn om en graviditet præget af angsten for at miste
Monday May 23, 2022
Monday May 23, 2022
Da podcaster Josephine Kuhn fra Fries Before Guys bliver gravid, er det ikke kun et lille liv, der flytter ind i hende – det gør en massiv angst for at miste også. Et lavt nakkefoldstal hjælper heller ikke på bekymringstankerne, som er altopslugende igennem det meste af hendes graviditet, og Josephine nyder derfor kun tiden som gravid i glimt. Vi skal også høre Josephine fortælle meget ærligt om fødslen af lille Sienna, som kommer til verden efter et maraton af smerter. Og om hvordan Josephine lærer de mange nye følelser at kende, som moderskabet bringer hende. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.

Monday May 16, 2022
Tine Stampe om at turde tro på en 3’er og føde sin datter i en sejrsskjorte
Monday May 16, 2022
Monday May 16, 2022
Da Tine Stampe bliver gravid med sit tredje barn, har hun både fertilitetsforløb og en række spontane aborter med sig i bagagen. Til sin store overraskelse bliver hun denne gang hurtigt gravid, men graviditeten er præget af mange bekymringer, og om hun har presset den for meget ved at ønske sig et tredje barn. Vi skal også høre Tine fortælle om, hvordan hun endelig får lov til at opleve en fødsel, som går i gang af sig selv, da hun føder datteren Abbie Victoria, der kommer til verden i en sejrsskjorte. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.

Monday May 09, 2022
Caroline Corinth om at blive mor uden sin egen mor
Monday May 09, 2022
Monday May 09, 2022
Da Caroline Corinth finder ud af, at hun er gravid, står hun midt i sorgen efter at have mistet sin mor. Graviditeten er præget af et stærkt savn, og tanken om, at der ligger en baby i maven, er nærmest uvirkelig for hende. Men Caroline glæder sig til fødslen, som hun føler sig fit for fight til, og lille Carl kommer til verden dagen inden årsdagen for hendes mors død. Det er en smuk og rørende efterfødselssamtale om at blive mor uden at have sin egen mor, om en langsom forelskelse i sit barn, og om hvordan Caroline oplever moderskabet her 14 måneder efter, at Carl blev født. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.

Monday May 02, 2022
Kathrine Faurholt om at tackle en fødsel der tog mange drejninger
Monday May 02, 2022
Monday May 02, 2022
Kathrine Faurholt er førstegangsgravid og forbereder sig grundigt på fødslen. Hun er åben overfor de drejninger, en fødsel kan tage, hvilket skal vise sig at være en god indstilling. Op til termin er der tvivl, om baby ligger med hovedet eller numsen nedad. Men da fødslen går i gang en lørdag aften midt i en fodboldlandskamp, tager hun på hospitalet i den tro, at det ikke bliver en sædefødsel. Som fortællingen afslører, tager fødslen af Eddie en noget anden drejning, og Kathrine får brug for sine evner til at ”go with the flow”. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.

Monday Apr 25, 2022
Efterfødselssamtale nr. 100 med Frida Brygmann
Monday Apr 25, 2022
Monday Apr 25, 2022
100 kvinder har gennem de sidste to år generøst fortalt deres fødselsberetning til vores podcast og til tusindvis af lyttere. Hver eneste fortælling har været spændende at lytte til, hvad enten den har været barsk og tårevædet eller sjov og dramatisk. Og vi ved, at de 100 kvinders ærlige beretninger har hjulpet mange andre kvinder, som har spejlet sig i deres historier og fundet trøst og råd i jordemoder Tilde Bøgilds ord. I denne episode nr. 100 har vi besøg af manuskriptforfatter Frida Brygmann, som underholdende, rørende og hudløst ærligt fortæller om sin fødsel af lille Monty.

Monday Apr 18, 2022
Louise Kingo Liokouras om at gå efter drømmen om fire børn
Monday Apr 18, 2022
Monday Apr 18, 2022
Louise Kingo Liokouras ønsker sig brændende et fjerde barn, men det fylder i hendes tanker, om hun kan tillade sig det, når hun er over 40 og allerede har tre dejlige børn. Da Louise efter halvandet år endelig bliver gravid, føles det pludselig ikke så lykkeligt, da kvalme, ubehag og aldersskam presser sig på. Det er en fortælling om at prøve at gå i ét med tapetet, men også om gode jordemødre, der lykkedes med at få Louise igennem de svære følelser, og en mand, der smøger ærmerne op og finder småbørnsfaren frem. Vi hører selvfølgelig også Louise fortælle om, hvordan lille Ursula kommer til verden på Svendborg Sygehus med hele familien samlet omkring fødekarret. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.

Monday Apr 11, 2022
Ida Krohn om at blive gravid, når hormonerne er i ubalance
Monday Apr 11, 2022
Monday Apr 11, 2022
Lige siden Ida Krohn var 14 år, har hun drømt om at blive mor, men der viser sig at være en hel del bump på vejen dertil. Ida og hendes kæreste bliver erklæret ufrivilligt barnløse efter at have forsøgt at blive gravide i to år, og de starter i fertilitetsbehandling. Ida har et indgående kendskab til sin krop og har hele tiden haft mistanke om, at der var ubalance i hendes hormoner. Vi skal høre om, hvordan hun dykker ned i, hvad hun selv kan gøre for at hjælpe processen - og naturligvis også om tiden før og efter fødslen, da lille Ben kommer til verden allerede i 33. graviditetsuge. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.

Monday Apr 04, 2022
Helene Vang Ebbehøj om at blive mor til en IUGR-baby
Monday Apr 04, 2022
Monday Apr 04, 2022
Da advokatfuldmægtig Helene Vang Ebbehøj bliver gravid, er hun stærkt præget af bekymringstanker og bliver tidligt en del af Team for Sårbare Gravide. Til en scanning i uge 24 bliver hendes lille pige i maven diagnosticeret med IUGR, som er betegnelsen for et væksthæmmet foster. Babys vægt afviger mere og mere for hver kontrol, hvilket gør graviditeten kompliceret. Det er en fortælling om at blive mor til et barn, der bliver født 34 procent under gennemsnitsvægten - og om hvordan det i dag sidder dybt i Helene, hvor meget datteren Andrea spiser og vejer, selvom hun har det godt og følger sin kurve. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.