
1.5M
Downloads
246
Episodes
I To The Moons efterfødselssamtaler deler kvinder deres fødselsberetning. En fødsel er en af livets største begivenheder, og hver mandag kan du lytte til en kvinde, der ærligt og modigt fortæller om sin graviditet, fødsel og tiden efter. Værter er To The Moons grundlæggere Bea Fagerholt og Liv Winther.
Episodes

Monday Jan 17, 2022
Julie Teglhus om at have en fest på fødestuen
Monday Jan 17, 2022
Monday Jan 17, 2022
Jurist og journalist Julie Teglhus er kun 19 år, da hun bliver kæreste med musikeren Rasmus Seebach. De bliver nemt forældre til Holger, men da Julie gerne vil være gravid igen, oplever hun to gange, at graviditeten går til grunde, så da hun et år senere bliver gravid med Helmut, er graviditeten præget af bekymring for at miste. To uger inden termin melder Helmut sin ankomst og efter en fest på fødestuen med sang og dans og Julie høj på lattergas, smutter hun lille Helmut ud. Hør også Julie fortælle om den første tid, hvor hun både sørger over ikke at kunne være der fuldt ud for sin store søn og samtidig nyder roen i sit moderskab her anden gang. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.

Monday Jan 10, 2022
Ida Daugaard om at få et angstanfald midt under kejsersnittet
Monday Jan 10, 2022
Monday Jan 10, 2022
I frygt for at havne på en stresset fødestue i København, beslutter DJ Ida Daugaard, at hun vil føde i rolige omgivelser på en fødeklinik i Roskilde. Af flere årsager bliver Ida dog i stedet en del af team sårbar gravid på Rigshospitalet. Her ender en lang fødsel af baby Nova i et akut kejsersnit, og midt under kejsersnittet får Ida et angstanfald og tror, at hun selv skal dø, og at Nova er død, da hun kommer ud. Hør Ida fortælle om at blive grebet på barselsgangen, og om hvordan hun lige så stille lander på benene i rollen som mor og får bearbejdet den voldsomme fødselsoplevelse. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.

Monday Jan 03, 2022
Elin Linding Jørgensen om at blive mor til en baby på 5 kilo
Monday Jan 03, 2022
Monday Jan 03, 2022
UX Director Elin Linding Jørgensen har en ukompliceret graviditet. Men fem dage over termin estimeres det, at baby vejer 4,5 kg, og der er mistanke om sukkersyge. Elin skal nu træffe det svære valg: Skal hun forsøge at føde vaginalt eller ved et planlagt kejsersnit? Elin vælger at forsøge at føde, men efter en fire dage lang igangsættelse på hospitalet og manglende fremgang i fødslen, ender hun med at føde ved kejsersnit - som dog er en virkelig god oplevelse, der forløses i mødet med Kai, en stor dejlig dreng på 4,9 kg. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.

Monday Dec 27, 2021
Nicoline Lind Abrenica i en perle af en efterfødselssamtale
Monday Dec 27, 2021
Monday Dec 27, 2021
Studerende Nicoline Lind Abrenica er blot 21 år, da hun føder sin datter, Noura, ved en kompliceret graviditet og fødsel. Så da hun bliver gravid med lille Eli, beslutter hun sig for at bringe ham til verden derhjemme. Op til termin rammer minderne fra den første fødsel hende, og hun bliver angst for at føde - men ved hjælp af vejrtrækningsteknikker og mentale øvelser føder hun stærkt sin søn som stjernekigger. Det er en eksemplarisk Efterfødselssamtale om at få sat den første fødsel på plads, om at tage ejerskab over sin næste fødsel og om vokse som menneske gennem det at blive mor i en ung alder. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.

Monday Dec 20, 2021
Efterfødselssamtale med Emilie Melgaard Jacobsen
Monday Dec 20, 2021
Monday Dec 20, 2021
Da børnebogsforfatter Emilie Melgaard Jacobsen bliver gravid med sit 3. barn, har hun to meget forskellige fødsler at se tilbage på, den ene var traumatiserende, mens den anden fødsel filmes og vises på DR. Her tredje gang glæder hun sig til at føde hjemme i familiens hus. Men da hun juleaften begynder at bløde, bliver hun overført i ambulance til hospitalet, hvor hun på sansestuen skaber en fantastisk fødsel og selv tager imod Bertha, der som et andet lille Jesusbarn kommer til verden den 25. december. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.

Monday Dec 13, 2021
Monday Dec 13, 2021
I 10 år har Katrine Løve Nicolaisen levet med beskeden om, at hun har en arvelig muskelsygdom, som der er 50% risiko for at give videre til et barn. Så da hun gerne vil være gravid, bliver hun og hendes mand anbefalet fertilitetsforløb og donoræg. Katrines søster tilbyder at donere sine æg, en kærlighedsgestus som de vælger at tage imod. Katrines efterfødselssamtale er en fortælling om at nedbryde fordommene om donoræg på trods af 12 insemineringer og en abort. Om at få en ny diagnose og ikke mindst om at blive gravid på naturlig vis samt fødslen af sønnen Hector. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.

Monday Dec 06, 2021
Monday Dec 06, 2021
Da senior campaign manager Ditte Schirmer er i uge 21+4 med sit andet barn, bliver hun syg med skarpe smerter i maven, og hun bliver akut opereret for blindtarmsbetændelse, en byld og en stor infektion. Tre dage senere, da Ditte som tarmopereret skal forsøge at komme på toilettet, føder hun spontant og uden opsyn sin dreng i toilettet på Rigshospitalet. Lille Pilou er kun 22+6 og har lige akkurat en alder, hvor der etisk melder sig en masse dilemmaer. Han er født 121 dage for tidligt og er blandt de yngste, der har overlevet på neonatal, hvor Ditte og Pilou er indlagt i 6 måneder. Det er en voldsom historie, og Ditte siger selv, at den kan være skræmmende at lytte til. Men det er samtidig en smuk fortælling om et mirakel af en dreng, der insisterer på at leve, og et bevis på hvor stærke mødre, fædre og deres små børn kan være. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.

Monday Nov 29, 2021
Asta Schantz-Conlon om at blive mor til et barn med en sjælden hudsygdom
Monday Nov 29, 2021
Monday Nov 29, 2021
Asta føder sin datter Agnes tre uger før termin ved en lang, men fantastisk fødsel. Men nogle timer efter fødslen braser lykkeboblen. Agnes er født med en uhyre sjælden hudsygdom, hvor det øverste lag hud falder af, når man rører ved den, og hun bliver indlagt på neonatal, mens Asta og hendes mand venter på at få en diagnose. På trods af Astas stærke psyke bliver det en hård start på moderskabet, der er præget af bekymringer for, hvilket liv hendes datter vil få med sin lidelse. Men som ugerne går, indser Asta, at Agnes kommer til at leve ubesværet med sin diagnose. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.

Monday Nov 22, 2021
Dramatisk efterfødselssamtale med Mathilde Friese
Monday Nov 22, 2021
Monday Nov 22, 2021
I denne efterfødselssamtale med kommunikationskonsulent Mathilde Friese fletter flere dramatiske historier sig sammen: Mathilde finder først ud af, at hun er gravid, da hun er tre måneder henne, og det giver hende en psykisk svær start på graviditeten. Fødslen foregår med lyn og torden, og Mathilde føder datten Lily Birthe på bare halvanden time, men hun er godt fødselsforberedt og har en god oplevelse. Og bare to dage efter, at Mathilde og hendes kæreste er kommet hjem fra hospitalet, bryder en stalker ind i deres hjem, og parret må barrikadere sig i soveværelset, indtil politiet kommer. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.

Monday Nov 15, 2021
Monday Nov 15, 2021
Advokatfuldmægtig Sofie Amalie Friis Sharifs mor er chef for fødeafdelingen på Rigshospitalet, og med de mange fødselshistorier, der blev fortalt hen over middagsbordet i hendes opvækst, har hun været forberedt på at føde fra en ung alder. Men da Sofie bliver gravid, har hendes kæreste behov for at lande i det, og det påvirker hendes graviditet. Hør Sofie fortælle om drømmefødslen af datteren Isabel, hvor Sofie selv er med hele vejen, og om forløsningen ved det første møde mellem far og datter. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.