
1.5M
Downloads
246
Episodes
I To The Moons efterfødselssamtaler deler kvinder deres fødselsberetning. En fødsel er en af livets største begivenheder, og hver mandag kan du lytte til en kvinde, der ærligt og modigt fortæller om sin graviditet, fødsel og tiden efter. Værter er To The Moons grundlæggere Bea Fagerholt og Liv Winther.
Episodes

Monday Aug 30, 2021
Anna-Sofie Bülow Wahlgreen om at være gravid og miste sin mand
Monday Aug 30, 2021
Monday Aug 30, 2021
Designer Anna-Sofie Bülow Wahlgreen og hendes mand, Thomas, har været kærester, siden hun var 16. De er forældre til Gro på to år og har lige besluttet sig for at få endnu et barn, da Thomas pludselig dør af en hjertefejl, derhjemme med datteren Gro ved sin side. På det tidspunkt er Anna-Sofie i uge 15. Det er en efterfødselssamtale, hvor Anna-Sofie fortæller om at være i en altoverskyggende sorg, imens livet vokser i hendes mave. Om at famle efter at finde sin rolle som mor - uden en far - og om at skulle føde med to veninder ved sin side. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.

Monday Aug 23, 2021
Amalie Alsing om at blive naturligt gravid i et fertilitetsforløb
Monday Aug 23, 2021
Monday Aug 23, 2021
Digital koordinator Amalie Alsing får konstateret endometriose som 24-årig, og da hun et par år senere er klar til at blive gravid, finder hun ud af, at hun også lider af PCOS. I halvandet år gennemgår Amalie og hendes kæreste et hårdt fertilitetsforløb, men under corona-nedlukningen bliver hun gravid på naturlig vis. Graviditeten er præget af bekymringer og ekstra scanninger på grund af for lille vækst hos datteren Vilma, og til sidst bliver Amalie sat i gang. Hør Amalie beskrive de mange følelser, der er forbundet med at gennemgå et fertilitetsforløb - og også om selve fødslen af Vilma, som viser sig at have en helt perfekt fødselsvægt. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.

Monday Aug 16, 2021
Sidsel Nelund om svangerskabsforgiftning
Monday Aug 16, 2021
Monday Aug 16, 2021
Kunstteoretiker Sidsel Nelunds graviditet bliver forsinket i ti år pga. en række livsbegivenheder og et fertilitetsforløb. Hun vil gerne føde hjemme og føler sig velforberedt og i kontakt med sin krop. Men en begyndende svangerskabsforgiftning sætter en stopper for drømmen, og Sidsel ser nu ind i en igangsættelse. Hun bruger det, hun har lært om en naturlig fødsel, og formår at skabe et rum, hvor hun tager styring, sætter grænser og lader tingene ske i et roligt tempo, indtil lille Arne Orlando kommer til verden. Jordemoder Tilde Bøgild fra Babyinstituttet er som altid med til at besvare spørgsmål.

Monday Aug 09, 2021
Sandra Bredgaard om at føde for tidligt i uge 28+2
Monday Aug 09, 2021
Monday Aug 09, 2021
Da specialestuderende Sandra Bredgaard venter sit andet barn, bløder hun i det meste af sin graviditet pga. et hæmatom, og risikoen for abort er høj. I uge 28+2 føder hun sønnen Aksel på 1075 gram ved et akut kejsersnit, som hun kan mærke, men hensynet til Aksel vægter tungere. Hør Sandra dele sin rørerende historie om lille Aksel, der bliver stærkere for hver dag, om tilværelsen på neonatalafdelingen og om det stærke sammenhold blandt familierne, der er indlagt. Det er også en efterfødselssamtale om at balancere at være mor til et præmaturt barn, samtidig med at hun er mor til Karl på 3 år. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.

Monday Aug 02, 2021
Aygül Sulkova om at tage fødslen tilbage med en fantastisk andengangsfødsel
Monday Aug 02, 2021
Monday Aug 02, 2021
Sygeplejerske Aygül Sulkova er mor til Kaya på 1 år, da hun bliver gravid igen. Hendes første fødselsoplevelse efterlod hende med både psykiske og fysiske mén, og Aygül har her anden gang et ønske om at blive derhjemme i trygge rammer så længe som muligt - og føder næsten i parkeringskælderen på Hvidovre Hospital. Hør Aygül fortælle om, hvordan hun tager fødslen tilbage, da hun føder sønnen Zakaria ved en fantastisk fødsel. Det er også en efterfødselssamtale om en efterfølgende tyngdefornemmelse i underlivet, der går ud over Aygüls livskvalitet. Jordemoder Tilde Bøgild fra Babyinstituttet er som altid med til at besvare spørgsmål.

Monday Jun 28, 2021
Monday Jun 28, 2021
Yogalærer Marianne Gellert, der også er vært på podcasten Astropod, har kendt sin syv år yngre kæreste i få måneder, da hun bliver gravid og flytter over til ham på Sydfyn. Marianne har høje forventinger til sin egen præstation under fødslen. Men hun går 15 dage over termin, og efter 20 timer med veer ender fødslen i akut kejsersnit. Hør Marianne fortælle, hvordan den voldsomme oplevelse sidder i hende i den første tid efter fødslen, og hvordan hun har det i dag, hvor hendes søn, Benny Louis, er 10 måneder. Jordemoder Tilde Bøgild fra Baby Instituttet er som altid med til at besvare spørgsmål.

Monday Jun 21, 2021
Trine Tuxen om en drømmefødsel men også om fejlsyning og rekonstruktion
Monday Jun 21, 2021
Monday Jun 21, 2021
Som tidligere danser kender smykkedesigner Trine Tuxen sin krop godt, men et låst bækken og stærke smerter i numsen udfordrer hendes graviditet. Hør Trine fortælle om fødslen af lille Emmet, der går i gang i Magasin og ender som en dyrisk drømmefødsel på alle fire - men også om den første tid efter fødslen, hvor det hele ændrer sig med en fejlsyning og senere rekonstruktion. Jordemoder Tilde Bøgild fra Baby Instituttet er som altid med til at besvare spørgsmål.

Monday Jun 14, 2021
Lise Vandborg om at være nybagt mor og samtidig gennemleve en sorg
Monday Jun 14, 2021
Monday Jun 14, 2021
Lise Vandborg fik en voldsom start på tilværelsen som andengangsmor, da hun blev mor til lille Verner. Han vil ikke spise, amningen fungerer ikke og kun fire uger efter fødslen rammer en tragedie familien, da hendes svigerindes søn ikke overlever fødslen. Hør Lise fortælle sin rørende historie om en familie med et usædvanligt stærkt sammenhold, hvor man stimler sammen i medgang og modgang, og om hvordan det føles, at være nybagt mor og samtidig gennemleve en tung sorg. Jordemoder Tilde Bøgild fra Baby Instituttet er som altid med til at besvare spørgsmål.

Monday Jun 07, 2021
Flo Asta Andersen om at være gravid med diagnosen vasa prævia
Monday Jun 07, 2021
Monday Jun 07, 2021
Da indretningsstylist Flo Asta Andersen bliver gravid, finder hun ud af, at hun har vasa prævia, en sjælden diagnose der kun rammer 0,6 procent ud af 1000 kvinder, og som kan være livsfarlig, hvis ikke det opdages. Hør Flo fortælle om det psykiske pres, hun var under, da hun var gravid, fordi hun konstant var angst for at miste barnet. Hun er derfor lettet, da hun i uge 37 føder datteren Babette ved planlagt kejsersnit, men kort tid efter venter en svær start på moderskabet. Jordemoder Tilde Bøgild fra Baby Instituttet er som altid med til at besvare spørgsmål.

Monday May 31, 2021
Julie Christiansen om at mærke sin afdøde mors tilstedeværelse under fødslen
Monday May 31, 2021
Monday May 31, 2021
Da skuespiller Julie Christiansen bliver gravid, har hun for nylig mistet sin mor. På trods af en lykkelig graviditet blusser savnet til moderen op under fødslen, og Julie knytter et særligt bånd med sin jordemoder, der deler samme skæbne, og som omfavner Julies savn og giver hende ro og styrke til at føde datteren Evi. Hør også Julie fortælle om, hvordan hun føler, hun får tegn fra moderen under fødslen, og om den livsforandrende overgang, det er at blive nogens mor. Jordemoder Tilde Bøgild fra Baby Instituttet er som altid med til at besvare spørgsmål.