
1.5M
Downloads
41
Episodes
40 uger 40 fødsler er podcastserien til dig, der er gravid og gerne vil forberede dig på fødslen. Sammen med Änglamark har To The Moon, Honey udvalgt 40 efterfødselssamtaler med kvinder, der generøst deler deres personlige oplevelser omkring deres graviditet, fødsel og tiden efter. Hver episode kredser om et tema, der er relevant for din fødselsforberedelse, og tilsammen tegner fortællingerne et bredt og nuanceret billede af, hvordan en fødsel kan udspille sig. I hver episode sidder en jordemoder med til at forklare og agere fagligt input.
40 uger 40 fødsler er podcastserien til dig, der er gravid og gerne vil forberede dig på fødslen. Sammen med Änglamark har To The Moon, Honey udvalgt 40 efterfødselssamtaler med kvinder, der generøst deler deres personlige oplevelser omkring deres graviditet, fødsel og tiden efter. Hver episode kredser om et tema, der er relevant for din fødselsforberedelse, og tilsammen tegner fortællingerne et bredt og nuanceret billede af, hvordan en fødsel kan udspille sig. I hver episode sidder en jordemoder med til at forklare og agere fagligt input.
Episodes

Tuesday Feb 24, 2026
om at blive fulgt tæt grundet højt BMI
Tuesday Feb 24, 2026
Tuesday Feb 24, 2026
Komiker Ane Høgsberg havde aldrig drømt om at blive mor og troede ikke, hun overhovedet skulle have børn. Lige indtil hun møder Lasse og bliver gravid. På grund af sit høje BMI-tal bliver Ane fulgt tæt, men ender med at gå 10 dage over tid. Hør Ane fortælle om en lang fødsel, og om hvordan de første minutter efter Ebbe er blevet født sætter sig i hende som en selvbebrejdelse, der præger de første måneder af hendes moderskab.

Tuesday Feb 24, 2026
om at føde ved et planlagt kejsersnit
Tuesday Feb 24, 2026
Tuesday Feb 24, 2026
I mange år lever DJ, influencer og kreativ konsulent Emilie Lilja et farverigt liv fyldt med rejser, byture og en pakket arbejdskalender. Og på trods af et stort ønske om at blive mor allerede i hendes 20’ere skal hun igennem en større personlig transformation før hun møder manden i sit liv og overgiver sig til en ny form for kærlighed. Lilja fortæller om en kontrastfuld graviditet, om at finde sig til rette i en feminin energi og om at navigere i følelsen af at blive puttet i en uvant kasse. Vi skal selvfølgelig også høre om lille Luccas fødsel, der ligger med numsen nedad og som kommer til verden ved et planlagt kejsersnit på en forårsdag i september.

Tuesday Feb 24, 2026
om humørskift og tungsind i graviditeten
Tuesday Feb 24, 2026
Tuesday Feb 24, 2026
Da tv-tilrettelægger Sofie Lange bliver gravid med sit første barn, Bellis, ruller en tristhed ind over hende. En tilstand der bliver hængende alle ni måneder og først bliver skyllet ud ved fødslen. I denne efterfødselssamtale skal vi høre Sofie fortælle, hvordan hun føler, at hun igen får en ny personlighed, da hun venter sit andet barn, Addy. Vi skal også høre om kontrasten mellem Sofies første fødsel, som gik i gang en uge før termin, og anden gang, hvor hun går over tid. Ventetiden hjælper ikke ligefrem på Sofies humør, og hun begynder at miste modet. Men om natten efter en hindeløsning vågner Sofie af en kraftig ve, og få timer efter kommer lille Addy til verden ved en kaotisk, men powerfuld fødsel.

Tuesday Feb 24, 2026
om en lynfødsel i trygge rammer
Tuesday Feb 24, 2026
Tuesday Feb 24, 2026
Salgsdirektør Josephine Poupinel og hendes kæreste har begge børn fra tidligere forhold, da de møder hinanden, men de ved hurtigt at de ønsker at få børn sammen. Da timingen føles rigtig, bliver Josephine gravid og har en fantastisk graviditet. Men tanker om hvordan den eksisterende børneflok vil tage imod lillebror fylder. Otte dage efter termin fornemmer Josephine, at noget er under opsejling og midt i sine veer får hun puttet sin dreng og pakket skoletasker og madpakker, før parret tager afsted på hospitalet. Og bare 50 minutter senere, lander lille Carl Emil efter et brag af en lynfødsel.

Tuesday Feb 24, 2026
om at få en efternøler som solo-mor
Tuesday Feb 24, 2026
Tuesday Feb 24, 2026
Psykolog Sade Fola er mor til Conrad på 13 år, og hun havde ikke regnet med at skulle have flere børn, da hun bliver uventet gravid. Graviditeten bliver en katalysator for Sade, som forbereder sig på den opgave, der venter hende. Hun sammensætter et fødeteam af kvinder, der slutter tæt ring om hende, og er med til at forløse fødslen, så det bliver lige den oplevelse af kærlighed og tryghed, Sade havde drømt om. Vi skal også høre om den første tid, efter lille Noor er kommet til verden, hvor Sades mor, søster og venner dagligt nærer hende med mad og omsorg.

Tuesday Feb 24, 2026
om at vente en baby med IUGR diagnose
Tuesday Feb 24, 2026
Tuesday Feb 24, 2026
Advokat Bella Christine Marcussen får igennem sin graviditet mange kommentarer om størrelsen på hendes mave, der ikke er specielt stor. Og ved sidste lægetjek før fødslen bliver Bellas uro bekræftet, da hendes lille dreng får diagnosen IUGR, som er betegnelsen for et væksthæmmet foster. Bellas bekymring vokser i takt med hyppige tilvækstscanninger, og det besluttes, at hun skal sættes i gang på terminsdagen. Her kommer Svend til verden med en flot og helt gennemsnitlig vægt på 3 kilo og gør IUGR-diagnosen og flere måneders bekymring til skamme.
Er du interesseret i at lytte mere om samme emne? I denne episode fortæller Helene om at blive mor til en baby med IUGR.

Tuesday Feb 24, 2026
om frygten for at briste under fødslen
Tuesday Feb 24, 2026
Tuesday Feb 24, 2026
Heidi Albrechtsen og hendes mand drømmer om hus, hund og have, da de tilmelder sig TV-programmet ‘Nybyggerne’. Da finalen ruller over skærmen, står Heidi og Lasse tilbage som vindere af et nyt hus, hvor et børneværelse haster mere end de tror. Heidi er nemlig blevet uplanlagt gravid, og hun er den første tid presset af opkast, flytterod og et speciale der også lige skal afleveres. Som kvalmen efterhånden letter, begynder Heidi at forberede sig på fødslen og dyrker mantraet “en ve mere, er en ve mindre”. Og da vandet går præcis en uge tid før terminsdatoen, ser Heidi ind i en drøm af en fødsel, hvor hver ve – trods smerten – føles som en ven, der bringer Frida tættere på verden.

Tuesday Feb 24, 2026
om at føde enæggede tvillinger ved kejsersnit
Tuesday Feb 24, 2026
Tuesday Feb 24, 2026
Digital kreatør Caroline Bahrenscheer fortæller om sit graviditetsforløb med enæggede tvillinger, og om forberedelserne til fødslen, som hun til det sidste håbede kunne lykkes ved en vaginal fødsel. Men i uge 36 blev der sadlet om til et planlagt kejsersnit. Det er anden gang, Caroline føder ved kejsersnit, som hun giver her en masse gode råd til. Vi skal også høre om tiden efter fødslen med 3 små døtre under 3 år, en bonusdatter og en flytning.
Venter du tvillinger? Læs artiklen Gode råd fra en tvillingemor
Hvad er fødselsdagsbakken? Læs artiklen om hvorfor den er så vigtig her

Tuesday Feb 24, 2026
om en ængstelig graviditet og fødsel i fuld kontrol
Tuesday Feb 24, 2026
Tuesday Feb 24, 2026
Denne episode indeholder en fortælling om at få beskeden ved nakkefoldsscanningen, at hjertet ikke slår. Hvis du endnu ikke har været til scanning, eller hvis du mærker, at fortællinger om graviditetstab let sætter bekymringer i gang, kan du springe den over den eller gemme episoden til et tidspunkt, hvor det føles rigtigt.
For det er også en historie om at blive gravid igen, om bekymringstanker og om at finde trygheden frem mod en god fødsel.
Du skal nemlig møde model Ulrikke Høyer der fortæller om at gennemgå en abort og om at blive gravid igen et halv år senere. Trods stor taknemmelighed og glæde sidder oplevelsen af at miste stadig lige under huden på Ulrikke, og graviditeten føles som ét stort kontroltab fyldt med bekymringer. Men som Ulrikke nærmer sig fødslen, tager hun kontrollen tilbage, og da hun lander på fødestuen, føler hun sig klar og tryg. Endelig har hun en fornemmelse af, at alt er som det skal være – og lille Ruth kommer til verden efter en kort og kraftfuld pressefase, præcis som Ulrikke havde drømt om.
Hvis du selv har oplevet at gennemgå en abort og har brug for at høre andres historier, kan du ved at bruge vores søgefunktion på Tothemoonhoneycom finde både episoder og artikler om emnet.

Tuesday Feb 24, 2026
om en graviditet med foranliggende moderkage
Tuesday Feb 24, 2026
Tuesday Feb 24, 2026
Da skuespiller Molly Egelind bliver gravid anden gang med datteren Wilma, mærker hun hurtigt, at der er tale om en anderledes graviditet end hendes første. Hun er i løbet af sin graviditet indlagt tre gange med blødninger og får også konstateret placenta prævia, og hun indstiller sig derfor til sidst på, at hun skal føde ved kejsersnit. Molly forbereder sig grundigt på sin kejsersnitsfødsel og beslutter, at den skal forgå med sænket klæde, vaginal podning og aromatiske dufte. Men da Wilma kommer til verden, har hun brug for ekstra ilt og bliver overflyttet til neonatalafdelingen. Molly bliver selv kørt på opvågning, og den mere end 4 timers lange adskillelse sætter sig som en skyldfølelse hos hende. Jordemoder Tilde Bøgild er med til at besvare spørgsmål.
