
1.5M
Downloads
246
Episodes
I To The Moons efterfødselssamtaler deler kvinder deres fødselsberetning. En fødsel er en af livets største begivenheder, og hver mandag kan du lytte til en kvinde, der ærligt og modigt fortæller om sin graviditet, fødsel og tiden efter. Værter er To The Moons grundlæggere Bea Fagerholt og Liv Winther.
Episodes

Monday Aug 19, 2024
Monday Aug 19, 2024
Da Caroline Bjerregaard som 27-årig medicinstuderende bliver gravid, er det så planlagt som det kan være: Det er under corona, og Caroline nyder godt af hjemmeundervisningen i de to første trimestre, hvor hun er plaget af kvalme, træthed og et uopdaget mavesår. Som datter af en sygeplejerske er Caroline vant til at have sin gang på hospitalet, men hendes 32 timer lange fødsel og et akut kejsersnit, sætter sig i Caroline som en svær belastningsreaktion, og der går længe, før hun mærker tilknytning til sin datter. Først to år senere, hvor hun er i klinikophold på selvsamme afdeling, hvor hun fødte, har Caroline en helende full circle oplevelse, som mildner hendes syn på forløbet. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.

Monday Aug 12, 2024
Freja Køster om som jordemoderstuderende at vælge en hjemmefødsel
Monday Aug 12, 2024
Monday Aug 12, 2024
22-årige Freja Køster er optaget af alt omkring kvindekroppen, og hun ved allerede i uge 3, at hun er gravid. Som jordemoderstuderende får Freja indblik i de risici, der er forbundet med fødsler, og hun sygemeldes for at få lidt afstand. Hun forbereder sig på den hjemmefødsel, hun længe har drømt om, og en uge efter termin kommer lille Bjørk smukt til verden hjemme i huset på Stevns. Men mødet med datteren er overvældende, og det kræver tid før både hormoner og tårer genfinder sit leje. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.

Monday Aug 05, 2024
Julie Blichfeld om at give sig selv en bedre start anden gang
Monday Aug 05, 2024
Monday Aug 05, 2024
Efter en svær start på moderskabet sætter Julie Blichfeld sig for at gøre tingene anderledes, da hun bliver gravid igen. Hun er på den anden side af en depression og går all in på at dyrke graviditeten og den forbundethed, hun mærker til barnet i sin mave. Alt føles som fuglekvidder og solskin, da Julie en junidag går ind i marathonlang latensfase, men efter bare to timer på fødestuen selv tager imod Karlo og får den start på tilværelsen som mor til to, som hun havde drømt om. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.

Monday Jul 29, 2024
Monday Jul 29, 2024
Victoria Saceanu Gregersen går til lægen med det, hun tror er blærebetændelse, men kommer ud med en positiv graviditetstest. Hun bliver en del af kendt jordemoderordning og føler sig tryg under fødslen, hvor hun mellem veerne drikker slush ice og spiser lakridspiber. Men kort efter fødslen trækker lille Otto ikke vejret, som han skal, og dét bliver startskuddet på en panikangst, der kommer til at præge de første uger at Victorias moderskab: Hun sover meget lidt om natten, frygter at gøre tingene forkert og tracker minutiøst alt fra Ottos måltider til indholdet i hans bleer, indtil hun langsomt slipper ængsteligheden og begynder at slappe af i rollen som mor. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
Episoden blev bragt første gang i maj 2023.

Monday Jul 22, 2024
Monday Jul 22, 2024
Der er fart på, når virksomhedsejer Hong Reese-You fortæller om sin tredje fødsel af datteren Athena. Hong er i forvejen mor til Gaia, 4, og Georg, 2, og har begge gange født hurtigt og smertefrit, så hun forventer også, at det går stærkt tredje gang. Det er en underholdende og spændende efterfødselssamtale, hvor vi især skal høre om efterfødselstiden, hvor Hongs mor, som er fløjet til Danmark fra Kina, passer, plejer og mader Hong ud fra kinesiske ritualer og principper om de første 40 dage, så Hong kan komme sig hurtigt, imens hun ligger i barselssengen og får amningen godt i gang. Jordemoder Tilde Bøgild er med til at besvare spørgsmål.
Episoden blev bragt første gang i maj 2022.

Wednesday Jul 17, 2024
SOMMERHIT☀️ Emma Martiny om at fralægge sig al kontrol og selv tage imod sin datter
Wednesday Jul 17, 2024
Wednesday Jul 17, 2024
Da kogebogsforfatter og iværksætter Emma Martiny bliver gravid for igen, beslutter hun sig for at glemme alt om forberedelse og fødselsteknik. To år forinden har hun født sit første barn, og det først, var da hun slap kontrollen og lod kroppen tage over, at fødslen skred frem. Emma har en nem graviditet og glæder sig til at føde, men 14 dage efter termin er tålmodigheden ved at være opbrugt. Angusta-piller og vedrop sætter skub i fødslen, og bare to timer senere kan Emma selv tage imod lille Solvej. jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
Episoden blev bragt første gang i september 2023.

Monday Jul 08, 2024
Monday Jul 08, 2024
Topmodel Caroline Bille Brahe led i mange år af en spiseforstyrrelse, hvor hun ikke havde sin menstruation, og hun troede derfor ikke, det ville blive nemt at blive gravid. I dag er Caroline mor til tre, og i denne efterfødselssamtale skal vi høre Caroline fortælle om sin første graviditet, hvor hun kastede op præcist fire gange om dagen, om befrielsen over for første gang i mange år at kunne spise, hvad hun ville og derfor tog 30 kilo på, og om lettelsen over tidligt at vide, at hun skulle føde ved et planlagt kejsersnit. Vi skal også høre om den første tid med lille Sonya, hvor Caroline beskyttede sin baby så meget, at hun overvejede, om hun havde udviklet en fødselsdepression.
Episoden blev bragt første gang i juni 2020.

Monday Jul 01, 2024
Monday Jul 01, 2024
Danske Veneda Carter bliver efter en lang international modelkarriere headhuntet som stylist af Kanye West i Los Angeles, hvor hun bliver en del af Yeezy-teamet, ligesom hun også begynder som personlig stylist for Kim Kardashian. Hør Veneda fortælle om, hvordan hun bliver mor i USA – lige fra mødet med sin amerikanske mand til fødslen af Bobbi, som bliver filmet fra start til slut, og den første tid, hvor hun får hjælp af en night nurse. Jordemoder Tilde Bøgild er med til at besvare spørgsmål.
Afsnittet blev bragt første gang 31. januar 2022.

Monday Jun 24, 2024
Monday Jun 24, 2024
Som kommende tredjegangsmor tager Carina Norby ubekymret til 20-ugers scanningen, og hun får et chok, da sonografen fortæller, at hendes lille pige mangler den ene hånd. Efter flere scanninger og 13 lange dages venten får parret får beskeden om, at der ikke gemmer sig yderligere genfejl hos deres baby. Selvom parret er lettet, fylder tankerne om den manglende hånd og dens betydning alligevel fylder meget i resten af graviditeten. Tæt på termin kommer Elva til verden ved en overvældende lynfødsel på 3 timer og to presseveer, og til Carinas overraskelse går der længe, før hun overhovedet skænker den manglende hånd en tanke. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.

Monday Jun 17, 2024
Monday Jun 17, 2024
Stylist på ‘X Factor’, My Fournais, og hendes kæreste har kun været sammen i seks måneder, da hun uplanlagt bliver gravid. Graviditeten går godt, men baby ligger med numsen nedad og efter flere vendingsforsøg bliver My anbefalet at føde ved kejsersnit. Men da vandet går 10 dage før termin og parret kommer ind på fødestuden, beslutter My sig for en sædefødsel, og efter 12 timers hårdt vearbejde kommer Sybille til verden. Vi skal også høre om de første 40 dage, hvor My minutiøst tracker alting, før hun til sidst får etableret amningen og finder ro med sin lille datter. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.